Dressur stammer fra et fransk begreb, som omhandler træning. Det er ikke kun en træningsmetode, men også en konkurrencesport. Dressur kræver en kombination af styrke og præcision, og ynde/ smidighed. De grundliggende elementer kan spores tilbage til den græske general Xenophon (400 b.c.). Hos Europas konger og adelige blev dressurridningen yderligere udviklet gennem det 17. og 18. århundrede. Den Spanske Rideskole i Østrig er nok en af de mest kendte, som udviklere af denne klassiske ridestil. I dag har dressurridning udviklet sig til en sport tilgængelig for alle heste og ryttere.
Dressur kaldes ofte for klassisk ridning/-træning. Det skyldes, at der benyttes gymnastiske øvelser såsom bevægelsesserier og figurer, som har været studeret og udviklet gennem århundrede. Grundliggende øvelser kan fx bestå af figurer såsom cirkler, eller sidelæns gang.
Afhængigt af hestens og rytterens evner, findes der forskellige sværhedsgrader, som kan inddrages i træningsprogrammet. Den gradvise fremgang af øvelserne medfører ikke kun en adlydende og balanceret gang - rytteren får også forbedret sin koordination og placering i sadlen. Harmonisk ridning fordre at rytteren følger hestens bevægelser, og samtidig opretholder en elegant positur. Dressur er ikke noget der hurtigt kan overstås. Det er en evig udfordring, der kræver selvdisciplin og mange års træning