Er Westernridning noget for dig ?
I Westernridningen skal hesten gå for lange løse tøjler, og rytteren skal kontrollerer hesten via sin balance og krop.
Metoderne der benyttes er en teknik vi selv kalder for HorseSence.
HorseSence kan bedst forklares som en blanding af de kendte ikke
voldelige træningsmetoder. HorseSence er et amerikansk udtryk, der
direkte oversat betyder [Sund fornuft]. Pernille Post har i en årrække
trænet og tilredet heste efter disse principper. Det er klart Monty
Roberts metoder der gennemsyrer HorseSence teknikkerne, men Pernille
Post har også hentet inspiration fra andre. blandt andet gennem
træningsophold hos Willem Burgmeier - Holland
(Tidl. europamester i Reining og Cowwork, nomineret til
verdensmesterskabet i 1990).
Western disipliner
WESTERN PLEASURE
I denne klasse er alle ryttere på banen på èn gang. Dommeren bedømmer
hestens opførsel og dens gangarter. Jog - meget kort trav. Lope - kort,
afslappet delvis samlet galop. Walk - langsom afslappet skridtgang.
CUTTING
Her viser hest og rytter deres færdigheder i at afskærer og indfange
kvæg. På banen er en kvæghjord. Rytteren rider ind i hjorten for at
udsøge et stykke kvæg. Efter signal til hesten om hvilken kalv, rytteren
ønsker afskåret fra flokken, skal hesten uden rytterens indgriben "holde
kalven i skak", idet kalven instinktivt vil søge tilbage til hjorden.
Når det er klart at hest og rytter har kontrol over kalven, lader
rytteren den vende tilbage til hjorden, for så at udvælge sig en ny
kalv. Inden for den fastsatte tidsramme (ca. 2½ min), kan rytteren nå nå
at udvælge og afskærer 2-3 kalve. Working Cowhorse Først udføres et kort
reining-program, derefter skal der arbejdes med en enkelt kalv. En af de
mest spændende discipliner, når hest og kalv rigtigt spiller op til
hinanden.
WESTERN HORSEMANSHIP
Har til formål at få bedømt rytterens færdighed og evne til at
kontrollere og fremfører hesten. Først udføres et bestemt program, som
bedømmes efter præcision. Kun èn hest er på banen af gangen. Dernæst
kommer alle ryttere på banen samtidig - som i pleasure - men til forskel
herfra, er det primært rytteren der bedømmes.
REINING
Er western ridningens dressur med de flotte lange slidingstops,
galopskift, hurtige og langsomme cirkler, rollbacks og spins. Der
gennemføres et bestemt mønster, som først offentliggøres en time før
start. Rider man forkert, diskvalificeres man .
TRAIL
På en trailbane er opstillet en række forhindringer som hesten skal
passere smidigt og villigt. Der stilles store krav til hestens
samarbejdsvilje, lydhørhed, og opmærksomhed. Ofte anvendte forhindringer
er, passage af bro, evt. med forhindringer i form af bomme. At gå
igennem en låge, dvs. at åbne lågen, ride igennem, lukke lågen igen, alt
imens rytteren sidder på hesten. Ligeledes skal hesten kunne bakke
ubesværet gennem en række forhindringer.
BARREL RACE
Her rides på tid gennem en opstillet bane med 3 tønder, rytteren skal
hurtigst muligt ride rundt om tønderne efter et nærmere fastsat mønster.
Klassen bedømmes på tid, men ved tab af hatten tillægges straf sekunder.
POLE BENDING
Ved pole bending opstilles 6 pæle i række med ca. 6 meters mellemrum.
Rytteren rider slalom mellem pælene. Klassen bedømmes på tid, men igen
tilægges der straf sekunder ved tab af hatten